Hvad koster en app?

Vores tilgang til prisestimering


Et spørgsmål, der ofte lyder over telefonen, som et af de første, når potentielle kunder tager kontakt, er et spørgsmål om pris. Mange oplever inspirationen slå ned i form af en god idé til en app, der rumsterer insisterende og ikke lader sig nægte. Den må realiseres. Den er for god til at slippe. Men på trods af inspiration i overmål, er det de færreste, der har teknisk kunnen til selv at realisere den. Der må professionel konsulentbistand til, og derfor er det ikke underligt, når spørgsmålet ved første kontakt hurtigt lyder: ”Hvad koster det at lave en app?”

Et svar afhænger midlertidigt af mange faktorer, og derfor lyder det fra vores side i udgangspunktet: ”I omegnen af prisen for en ny bil”. For som ved køb af en ny bil afhænger prisen af størrelse, krav, prioriteringer og budget. Det er præcis det samme i tilfældet med en app.

Læs videre, for at finde ud af, hvad du skal overveje inden du indhenter pristilbud eller udfyld vores formular, for at få et uforpligtende prisestimat på din app-idé eller digitale løsning, lige her.

Overvejelser om

Funktioner


  • Hvad er appens formål?
  • Hvad skal den kunne?
  • Hvordan skal den se ud?
  • Hvilke platforme skal den virke på?

Vi vil meget gerne give et konkret svar på det konkrete spørgsmål. Men for at gøre det nemmere for os at indkredse svaret, er det en god idé at have stillet sig selv følgende spørgsmål først: Hvad omfatter den gode idé? Er den simpel eller kompleks? Omfatter den allerede et detaljeret koncept, indhold og grafisk materiale? Kræver den en fuld pakke af grafik og teknik eller kun det digitale skelet? Som udviklere er vi orienterede mod kunden og idéen, og al indsats gøres på at indfri de forventninger og ønsker, som du har til din app. Derfor er det bedste udgangspunkt for at kunne blive præsenteret med en mere konkret pris fra start, at have en klar tanke om sine behov.

Hvis appen skal realiseres i overensstemmelse med den gode idé, er det godt at være bevidst om sine prioriteringer. At udvikle en app er en organisk og dynamisk proces afhængig af adskillige trin og mange variabler. Variablerne omfatter aspekter som teknisk kompleksitet, funktionalitet, kvalitetssikring, æstetik, brugervenlighed og meget, meget andet. Derfor er ethvert udviklingsforløb unikt. Man bør tage stilling til sine ønsker, så kravene – og prisen – kan specificeres i mødet med os.

Overvejelser om

Budget


  • Hvad må den koste?
  • Er jeg villig til at justere på koncept eller design?
  • Hvad ønsker jeg af udviklingsforløbet?
  • Hvad ønsker jeg af kvalitetssikring?
  • Hvad ønsker jeg af efterfølgende drift og optimering?

Som noget af det første, er det også en god idé at tage stilling til budget samt forholdet mellem pris og udbytte. Derfor kan man med fordel spørge sig selv: Hvor ligger smertegrænsen? Står den til forhandling? At påbegynde et appudviklingsprojekt er under alle omstændigheder en omfattende investering. Ind imellem oplever vi, at potentielle kunder med glimt i øjet konstaterer, at de kunne tage et kursus i appudvikling for samme budget. Eller at opgaven kunne outsources billigere. Derfor er det vigtigt for os, at vores kunder er bevidste om det udbytte, vi gerne vil tilbyde i samarbejdet med os. Prisen er ikke kun et udtryk for tekniske og praktiske omkostninger, men også for den kvalitet af professionalisme og samarbejde, som tilbuddet omfatter. Det er vores ambition, at vores kunder afslutter projekter hos os med en fornemmelse af, at de har fået, hvad de betalte for. Akkurat lige som med en ny bil. Det kan godt lade sig gøre at få lavet en billig app. Men det kan nemt komme til at betyde, at man kommer til at give køb på væsentlige prioriteringer. Funktionalitet, kvalitet, professionalisme og samarbejde er i høj grad noget man køber sig til.

Hos os er prisen dermed også et udtryk for de forudsætninger, vores udviklere har med i bagagen, i form af erfaring og ekspertise og et udtryk for, at de er klædt på til at varetage opgaven optimalt gennem grundig forberedelse. Derudover er prisen et udtryk for den vægt, der lægges på projektledelse, forretningsforståelse og effektivitet under forløbet.

Yderligere omfatter vores tilbud og estimat af prisen en selvfølgelig prioritering af tæt kontakt mellem kunde og udviklere i den dynamiske proces, hvor samarbejde og sparring er en afgørende del af forløbet. Det er en vigtig del af processen for begge parter, at vi kontinuerligt aftaler og afstemmer prioriteringer, og at vi gør vores bedste for at byde ind med råd om, hvad der kan lade sig gøre samt hvad der er nemmest, sikrest og bedst, så du forlader os med den bedste app til den bedste pris. Afstemningsprocessen fortsættes gennem alle trin fra den indledende idéudvikling over programmering og test til lancering og evt. optimering.

Så hvad koster en app? Til det kan vi svare, at det afhænger af de prioriteringer, der er forudsætningen for at realisere den gode idé. Derfor er det nemmere for os at estimere prisen, når du starter med at stille dig selv de ovenstående spørgsmål og kommer til os med dine ønsker og forventninger til din app.

Udfyld vores formular her, for at få rådgivning og et uforpligtende prisestimat på din app eller digitale løsning