Android vinder frem hos 85% af alle nye solgte smartphones

By Nanna Kirketerp-Møller Viden om Apps Kommentarer lukket til Android vinder frem hos 85% af alle nye solgte smartphones

Business.dk skriver i dag, at 85% af nye smartphones, der sælges, er med Android baseret på nye statistikker fra Gartner. En spændende udvikling som Springfeed følger med i. Vi  mener den er med til at konsolidere markedet omkring Apple’s iOS og Android, der er drevet af Open Handset Alliance med Google i front. Det gør det nemmere for appudviklere at nå så mange brugere som muligt.

Aktiviteten siger noget andet

Statistikken afspejler dog hverken det danske marked eller den faktiske brug af mobile enheder. Selvom der også i Danmark er flere Android enheder end iOS, så er iOS brugere langt mere aktive i deres brugsmønstre.

Det online analyseværktøj, StatCounter, samler statistik fra websites om besøgende. Som det fremgår af ovenstående graf, er iOS brugere stadigvæk mere aktive på nettet end Android i Danmark.

Det kan blandt andet skyldes, at Android telefoner findes i mange kvaliteter og prisklasser. Derfor konkurrerer de med feature-phones eller telefoner, der blot kan ringe og sende sms. Det er så også disse to funktioner, som folk bruger de billige Android telefoner til. Ikke desto mindre tror vi på, at det er en udvikling, der stille og roligt vil vende, som behovet for smartphones bliver større. Men indtil da giver det god mening at satse på iOS før, eller samtidig med, Android.

  • Share: